Temamøde om undersøgelsesresultater om bl.a. anvendelse af en række arbejdstidsaftaler på kommunale og regionale arbejdspladser - FORTSAT LEDIGE PLADSER

1. marts 2010

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 2119.11
HW/jb
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
1. marts 2010

Vedr.: Temamøde om undersøgelsesresultater om bl.a. anvendelse af en række arbejdstidsaftaler på kommunale og regionale arbejdspladser - FORTSAT LEDIGE PLADSER

KTO afholder den 12. marts 2010 temamøde om undersøgelsesresultater om bl.a. anvendelse af en række arbejdstidsaftaler på kommunale og regionale arbejdspladser, jf. KTO's indbydelse af 4. februar 2010.

Der er fortsat ledige pladser til temamødet (alle der har tilmeldt sig til og med den 1. marts 2010 vil i løbet af de næste dage modtage bekræftelse herpå).

De ledige pladser vil blive fordelt efter først til mølle princippet.

Temamødet afholdes hos:

Dansk Design Center, H. C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V. fra kl. 9.00-12.00

Pris for deltagelse på temamødet er ca. 450 kr. pr. person. Faktura vil blive fremsendt umiddelbart efter temamødet. Ved afbud må påregnes at skulle betale deltagergebyr, selv­om der ikke deltages på temamødet.

Tilmelding af deltagere kan ske via e-mail til jb@kto.dk. Tilmeldingen bedes være KTO i hænde senest mandag den 8. marts 2010 og skal indeholde navn, organisation, telefonnummer og mailadresse.

 

Program for temamødet:

Kl. 9.00          Ankomst

Kl. 9.30          Præsentation af undersøgelsens resultater

                     v. manager Andreas Nikolajsen, Deloitte

Kl. 12.00        Afslutning

Baggrunden for temamødet er den netop afsluttede undersøgelse om anvendelse mv. af en række arbejdstidsaftaler på kommunale og regionale arbejdspladser. Projektet er gennemført i samarbejde mellem KTO og henholdsvis KL og Danske Regioner, og formålet med undersøgelsen har været at afdække kendskabet, anvendelsen, formål og barrierer relateret til brugen af en række arbejdstidsaftaler, som giver mulighed for lokalt at øge arbejdsudbuddet og sikre en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet.

Følgende aftaler indgår i undersøgelsen: 

  • Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsregler, samt lokale arbejdstidsaftaler.
  • Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal.
  • Aftaler om plustid.
  • Aftale om konvertering af ulempetillæg.
  • Rammeaftale om virksomhedsoverenskomster.
  • Udbetaling af over-/merarbejde samt særydelser kontra afspadsering, jf. KTO-forliget 1999.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Henrik Würtzenfeld