Evaluering af erfaringerne med de seniorpolitiske initiativer, der er iværksat på baggrund af treparts-midlerne(i kommunerne)

25. juni 2010

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 1994.82
HH
Direkte tlf.nr.: 3347 0624
25. juni 2010

Vedr.: Evaluering af erfaringerne med de seniorpolitiske initiativer, der er iværksat på baggrund af trepartsmidlerne(i kommunerne)

 

 

KL og KTO aftalte i forbindelse med OK-08 og i tilknytning til aftalerne om udmøntning af trepartsmidlerne til seniorpolitiske initiativer, at parterne i 2010 skulle evaluere erfaringerne med de seniorpolitiske initiativer, der blev iværksat på baggrund af trepartsmidlerne.

Der vedlægges "Evaluering af erfaringerne med de seniorpolitiske initiativer, der er iværksat på baggrund af trepartsmidlerne". Evalueringen er udarbejdet af konsulentfirmaet DISCUS for KL, KTO og Sundhedskartellet.           

Evalueringsrapporten omfatter både evaluering af seniorpuljerne og af seniordagene. I rapportens kapitel 2 findes en sammenfatning af undersøgelsesresultaterne: Afsnit 2.1. omhandlende seniorpuljer og afsnit 2.2. omhandlende seniordage.

Evalueringen af seniorpuljerne er sket i 10 kommuner, hvor der er afdækket, hvordan ledelses- og medarbejderrepræsentanter i de nedsatte fora har oplevet seniorpuljerne. Evalueringen af seniordagene er sket i 9 kommuner, og er gennemført ved dobbelt interviews med en leder og en medarbejder med ret til seniordage indenfor fem forskellige forvaltningsområder.

KTO's forhandlingsudvalgs sekretariatsudvalg vil på sit møde i august måned 2010 drøfte undersøgelsen, som imidlertid allerede udsendes nu til brug for organisationernes eventuelle videre overvejelser og drøftelser om videreførelse af ordningerne.

Evalueringsrapporten vil kunne downloades gratis fra , men vil ikke kunne bestilles ved henvendelse til sekretariatet.

Eventuelle spørgsmål til evalueringsrapporten kan rettes til Henrik Højrup Hansen på telefon 3347 0624 eller på e-mail hh@kto.dk.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Henrik Højrup Hansen