Tidsbegrænset ansættelse i fleksjob skal sagligt begrundes

20. december 2010

Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 2266.39
HV
Direkte tlf.nr.: 3347 0614
20. december 2010

Vedr.: Tidsbegrænset ansættelse i fleksjob skal sagligt begrundes
 

Den 17. december 2010 har KL udsendt vedlagte Administrative information til samtlige kommuner, og samtidig bragt en omtale på KL's hjemmeside. Heraf fremgår det, at KL henstiller til kommunerne, at ansættelse i fleksjob i udgangspunktet er varig. 

KTO har forudgående rejst spørgsmålet om tidsbegrænsede ansættelse i fleksjob over for KL efter, at flere af KTO's medlemsorganisationer har rejst problemstillingen med baggrund i adskillige eksempler på kom- muner, der systematisk har spekuleret i fleksjobordningen. Efter KTO's opfattelse har tidsbegrænsningen ikke været sagligt begrundet, og derfor har KTO anset den af kommuner anvendte praksis for uretmæssig.

På den baggrund er det også med tilfredshed, at KTO har taget KL's udmelding til kommunerne til efter- retning. Af den Administrative information fremgår det nemlig, at: "En fleksjobber kan dog i samme omfang som ordinært ansatte ansættes tidsbegrænset, såfremt der foreligger en saglig begrundelse for ikke at ansætte vedkommende varigt".

Det fremgår endvidere af KL's udmelding, at: "Det er KL's opfattelse, at fleksjobbere ikke kan ansættes tidsbegrænset med den generelle begrundelse, at kommunerne herved opnår refusion fra staten".

Sagligheden af at tidsbegrænse ansættelsesforholdet skal altså godtgøres fra arbejdsgiverens side, og hvorvidt der foreligger en saglig begrundelse må bero på konkret vurdering af forholdene ved ansættelses- tidspunktet.

For yderligere information om sagen kan der rettes henvendelse til Henrik Vittrup på hv@kto.dk eller pr. telefon 3347-0614.

 

Med venlig hilsen

Helle Krogh Basse

Henrik Vittrup