Drøftelse med Danske Regioner vedrørende inddragelse af tillidsrepræsentanter i forbindelse med afskedigelser og tjenstlige samtaler

3. januar 2011
Organisationsudsendelse 

 

Til
KTO’s medlemsorganisationer

Sagsnr.: 2199.56
EA
Direkte tlf.nr.: 3347 0615
3. januar 2011

Vedr.: Drøftelse med Danske Regioner vedrørende inddragelse af tillidsrepræsentanter i forbindelse med afskedigelser og tjenstlige samtaler

KTO og Danske Regioner har i anledning af konkrete sager i to regioner drøftet inddrag-else af tillidsrepræsentanter i forbindelse med afskedigelser og tjenstlige samtaler. Bag-grunden var ændring af praksis i de to regioner, som fandt, at det er i strid med forvalt-ningsloven og straffelovens bestemmelser om tavshedspligt og persondataloven at infor-mere tillidsrepræsentanten i afskedigelsessager og ved tjenstlige samtaler. Regionerne havde derfor fundet det mest korrekt ved forestående afskedigelser at udlevere opsigelsen i to eksemplarer til den ansatte med meddelelse om, at det ene kan videregives til organi-sationen. På denne måde fandt regionerne, at de håndterede forestående afskedigelser i overensstemmelse med den enkelte overenskomsts bestemmelse herom.

KTO har over for Danske Regioner tilkendegivet, at KTO finder, at de to regioner ikke over-holder tillidsrepræsentantbestemmelserne ved deres nye praksis, idet der konkret skal tages stilling til, om der er tavshedsbelagte oplysninger, der ikke kan videregives til tillids-repræsentanten. Når man efter en konkret vurdering frem til, at der er tavshedsbelagte op-lysninger, må regionerne orientere tillidsrepræsentanten om, at en konkret medarbejder er indkaldt til tjenstlig samtale eller påtænkes afskediget, samt udlevere to eksemplarer af den skriftlige indkaldelse/sindetskrivelse til medarbejderen mhp. evt. udlevering til tillids-repræsentanten. Dermed kan regionen både sikre sig mod evt. videregivelse af tavsheds-bestemte oplysninger og sørge for, at tillidsrepræsentantbestemmelserne overholdes.

Inddragelse i forbindelse med afskedigelser
Danske Regioner har ved drøftelsen med KTO tilkendegivet, at de anerkender, at det følger af MED-rammeaftalens § 11 stk. 3, at ved forestående afskedigelser skal man med hen-blik på, at tillidsrepræsentanten kan udføre sit hverv, informere tillidsrepræsentanten om, at man agter at afskedige en medarbejder samt navnet på den pågældende medarbejder og andre relevante oplysninger i respekt af forvaltningslovens og straffelovens bestemmel-ser om tavshedspligt og persondataloven.

Inddragelse i forbindelse med tjenstlige samtaler
Danske Regioner har endvidere ved drøftelsen med KTO tilkendegivet, at de anerkender, at der i forhold til tjenstlige samtaler efter en konkret vurdering kan ske forudgående oriente-ring af tillidsrepræsentanten om, at en medarbejder er indkaldt til en tjenstlig samtale samt oplyse navnet på den pågældende medarbejder med henblik på, at tillidsrepræsen-tanten kan udøve sit hverv. Medarbejderen skal vejledes om retten til/muligheden for at medbringe en bisidder, f.eks. vedkommendes tillidsrepræsentant, til samtalen.

Danske Regioner finder, at beslutningen om, hvorvidt tillidsrepræsentanten informeres forud for den tjenstlige samtale beror på de konkrete omstændigheder, eksempelvis hvor-vidt det forhold, som giver anledning til den tjenstlige samtale, har en sådan karakter, at det vil kunne føre til en afskedigelse.

KTO har taget forbehold for at få afprøvet retsstillingen i forhold til inddragelse i forbindelse med tjenstlige samtaler ved en faglig voldgift.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ovennævnte kan rettes til Eva Agerlin på telefon 3347 0615 eller på e-mail ea@kto.dk.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Eva Agerlin