Bortfald af aftalen om "kan-institutioner" på KL's område ved udgangen af december måned 2011

12. december 2011

Organisationsudsendelse

 

Til
KTO's medlemsorganisationer

Sagsnr.: 2596.26
SR
Direkte tlf.nr.: 3347 0616
12. december 2011

Vedr.: Bortfald af aftalen om "kan-institutioner" på KL´s område ved udgangen af december måned 2011

Ultimo juni 2011 opsagde KL med virkning pr. 31. december 2011 Aftale af 28. april 2009 om ansættelse i en kommune som led i kommunens overtagelse af regionale tilbud efter § 186 i lov om social service ("kan-institutioner") over for KTO. KL anførte i opsigelsesbrevet, at KL bl.a. som følge af overenskomstfornyelsen i 2011 ønskede at drøfte behovet for justeringer i aftalen. KL tilkendegav samtidig, at KL var indstillet på at forny aftalen med de fornødne tilpasninger.

KL´s opsigelsesbrev af 29. juni 2011 er vedlagt til orientering.

Det bemærkes i den forbindelse, at KTO for sin del ved brev af 30. juni 2011 for en god ordens skyld havde meddelt KL, at KTO ikke havde fundet anledning til at opsige aftalen med henvisning til, at der efter KTO´s vurdering ikke ved OK-11 var ændret på de forudsætninger, som gjorde sig gældende ved aftalens indgå- else.

KTO har nu modtaget vedlagte brev af 8. december 2011, hvori KL meddeler, at KL´s Løn og Personaleud- valg på et møde den 1. december 2011 - på baggrund af en indstilling herom fra KL´s sekretariat - har truffet beslutning om ikke at forny aftalen. Til grund for beslutningen ligger bl.a., at KL mener, at situationen, hvor regionale medarbejdere overtages fra "kan-institutioner" ikke skal håndteres anderledes end andre situation- er, hvor medarbejdere virksomhedsoverdrages til en kommune. KL angiver ikke i brevet af 8. december 2011 hvorvidt KL´s beslutning tillige er begrundet i overenskomstfornyelsen 2011. Oprindeligt anførte KL så- ledes i opsigelsesbrevet af 29. juni 2011, at opsigelsen af aftalen om "kan-institutioner" bl.a. skete som følge af overenskomstfornyelsen i 2011.

KL´s beslutning om ikke at videreføre aftalen om "kan-institutioner" betyder, at aftalen bortfalder ved udgang af december måned 2011, idet aftalen indeholder en opsigelsesbestemmelse, hvorefter opsigelse kan ske med 6 måneders varsel til en 31. december 2011. Hvis der ikke inden opsigelsesperiodens udløb er opnået enighed om fornyelse af aftalen/indgåelse af en ny aftale, bortfalder aftalen.

Efter KL´s opsigelse af aftalen om "kan-institutioner" har KL og KTO på 2 møder i løbet af efteråret 2011 drøftet KL´s ønske om tilpasninger i aftalen. Det er imidlertid ikke lykkedes parterne at opnå enighed om indholdet af en sådan forhandlings- og aftalemodel, som KL - som en forudsætning for at videreføre aftalen - fandt, at der er behov for.

Det er KL´s opfattelse, at den nuværende forhandlings- og aftaleprocedure er for administrativ tung og ressourcekrævende, når der henses til det faktiske antal af overførsler, som finder sted efter servicelovens § 186.

Forud for behandlingen af sagen i KL´s Løn- og Personaleudvalg på møde den 1. december 2011, frem- sendte KTO vedlagte brev af 29. november 2011 til KL. Det fremgår bl.a. heraf, at det er KTO´s opfattelse, at KL - med indstillingen fra KL´s sekretariat til KL´s Løn- og Personaleudvalg om ikke at videreføre aftalen - ikke står ved de fælles bagvedliggende intentioner knyttet til aftalerne om overførsel af ansatte i forbindelse med kommunalreformen.

Aftalen om "kan-institutioner" skal således efter KTO´s opfattelse ses i sammenhæng med de øvrige gene- relle aftaler om vilkår for overførsel af ansatte fra en anden offentlig arbejdsgiver til en kommune, som KL og KTO indgik i forbindelse med kommunalreformen pr. 1. januar 2007. På KL´s og det daværende ARF´s for- anledning indgik parterne således i marts 2006 et protokollat om vilkår for overførsel til ansættelse under sammenlægningsudvalg og forberedelsesudvalg mv., og i den forbindelse blev det samtidig protokolleret, at parterne efterfølgende ved aftale ville sikre medarbejderne ved "kan-institutioner" tilsvarende vilkår, hvilket skete ved den nu opsagte aftale.

Beslutningen om ikke at videreføre aftalen betyder, at det alene er virksomhedsoverdragelseslovens regler, der fremover finder anvendelse i relation til reguleringen af løn- og ansættelsesvilkår, når regionalt ansatte skal overgå til kommunal ansættelse som følge af en kommunal overtagelse af et regionalt tilbud efter ser- vicelovens § 186. Det kan i den forbindelse oplyses, at KTO ikke har kendskab til, at der er forestående overførsler af "kan-institutioner" på det kommunale område i 2012.

KTO vil i det nye år udarbejde vejledningsmateriale, hvori der nærmere redegøres for særligt de løn- og ansættelsesretlige konsekvenser som følge af, at det med virkning fra den 1. januar 2012 alene er virksom- hedsoverdragelseslovens regler, der finder anvendelse ved overførsel af "kan-institutioner".

Endelig skal KTO vedrørende det regionale område gøre opmærksom på, at RLTN ultimo juni 2011 lige- ledes har opsagt den tilsvarende aftale om "kan-institutioner" på det regionale overfor KTO (med samme begrundelse som KL). Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt RLTN er indstillet på at videreføre aftalen efter udgangen af december måned 2011. KTO vil orientere medlemsorganisationer, når der foreligger nyt.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Susanne Rehm på direkte tlf.nr. 3347 0616.

 

Med venlig hilsen

Helle Basse

Susanne Rehm