Organisationsudsendelse
Til
KTO's medlemsorganisationer
Sagsnr.: 1624.48
HKB/HH
Direkte tlf.nr.: 3347 0621
19. december 2008
Forhandlinger om vilkår for overførsel af
statsligt ansatte
Det følger som bekendt af aftalen om finansloven 2009, at der med
virkning fra 1. august 2009 etableres et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem. Det har blandt andet som konsekvens, at de
statslige medarbejdere i jobcentrene samt en række medarbejdere fra
driftsregionerne, de statslige regnskabsenheder og
Arbejdsmarkedsstyrelsen med virkning fra denne dato overgår til
ansættelse i en kommune.
KL og KTO ønsker at sikre afklaring af ansættelsesvilkårene og har derfor nu indledt forhandlinger om indgåelse af en generel aftale om vilkårene for medarbejdernes overførsel til kommunal ansættelse. Når den generelle aftale er på plads, vil der blive indledt forhandlinger med de enkelte personalegruppers forhandlingsberettigede organisationer om vilkår ved overgangen til kommunal ansættelse på de enkelte overenskomstområder.
Med henblik på at informere om igangsætning af forhandlingerne har parterne udarbejdet vedlagte brev.
Der er nedsat en forhandlergruppe, hvor KTO er repræsenteret ved Steen V. Kristensen (HK/Kommunal), Mariann Skovgaard (LC), Jens Harboe (AC), Henrik Højrup Hansen og Helle Basse (KTO). CFU deltager også i forhandlingerne og er repræsenteret ved Per Brøgger Jensen.
KL og KTO vil orientere, når der er nyt fra forhandlingerne.
KL's og Arbejdsmarkedsstyrelsens
breve
KL og Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt vedlagte breve om
etableringen af et enstrenget beskæftigelsessystem pr. 1. august
2009 og overførsel af medarbejdere i den forbindelse. Det drejer
sig om breve til
KTO har ikke haft bemærkninger til brevene, idet man dog ikke
finder, at det for at sikre kontinuitet og afklarethed i processen
er naturligt, at eventuelle beslutninger om lønforbedringer m.v.
drøftes mellem afgivende og modtagende myndighed.
Med venlig hilsen
Jørgen Holst / Helle Basse